Regler 2018

 

Spilleregler

 

§ 1

Petanquesporten kan spilles på alle typer underlag. 

Banerne er 4 m. brede og 15 m lange, der kan dog dispenseres fra disse mål. Banerne er afmærkende.

Kampene spilles til 13 point.

En hold kamp spilles bedst af 3 sæt-

Alle typer petanque kugler af metal er tilladt.

Aldersgrænse for deltagelse er 10 år.

Petanquespillet afvikles som en løbende "double turnering" af 2 runder.

Tilmeldte hold fordeles i en eller flere rækker efter placering i senest afviklede turnering. Normalt vil de 2 bedst placerede rykke op i en højere række og de 2 sidst placerede rykke ned i en lavere række.

Petanqueudvalget forbeholder sig ret til at afvige fra denne regel, når der er afvigelse i antal tilmeldte hold i forhold til seneste turnering.

Nye hold placeres normalt i laveste række, men kan efter eget ønske placeres i en højere række.

Det tilstræbes at fordele rækkerne ligeligt i forhold til antal tilmeldte hold.

Et hold består af 2 spillere, der kan være max 3 personer pr. hold, disse personer skal være de samme gennem hele turneringen.

Der må ikke foretages udskiftning under en kamp.

 

§ 2

Spillerne skal møde frem ved den i programmet anviste bane og trække lod om hvem der skal kaste målkuglen. 

Målkuglen skal have en diameter på 25-35 mm, og være fremstillet af træ. Farvede målkugler er tilladt. Målkuglen må ikke samles op med en magnet.

Én fra det hold der har vundet målkuglen, vælger udgangspunkt og tegner en cirkel, så der er plads til fødderne inden i. (35-50cm i diameter) 1 m fra forhindringer eller forbudt område, på 3x15m baner er det 0,5m fra forhindringer eller forbudt område. 

Fødderne skal være helt inden i cirklen. Spilleren skal røre jorden med begge fødder, og må ikke gå udenfor cirklen, før kuglen er landet på banen. Ingen legemsdel må røre jorden udenfor cirklen.

Bevægelseshæmmede kan tillades kun at have en fod indenfor cirklen.

Kørestolsbrugere skal have et hjul inde i cirklen, og det skal være det samme under HELE spillet. 

Den som kastede målkuglen, er ikke tvungen til at kaste sin kugle som den første. 

Når 2 hold har fået anvist en bane, må de ikke uden udvalgets tilladelse flytte til en anden bane.

Kampen er tabt for det hold, som ikke er mødt op (og uden at melde afbud eller forsinkelse til modstanderen) 15 min efter det i programmet fastsatte tidspunkt. kampen tabes med 2 x 1-13 

Ligeledes skal der ved kampudsættelse, udfyldes en udsættelses seddel til udvalget. 

Det er det vindende hold som jævner banen efter kampen. 

Det hold der står først i programmet, er ansvarlig for kampsedlen, som lægges i "kortholderen" på kontoret. Er der ikke åbent, lægges sedlen i postkassen, efter kampen. 

§ 3

 

For at en udkastet målkugle kan være gyldig, skal følgende være opfyldt:

1. Afstanden mellem målkuglen og cirklens forkant skal være mindst 6 m og højest 10m.

2. Målkuglen skal være mindst 1 m fra forhindringer eller forbudt område, på 3x15m baner er det 0,5m fra forhindringer eller forbudt område. 

3. Målkuglen skal være synlig for spillere, som står helt oprejst, og hvis fødder rører ved cirklens inderside. Ved eventuel uenighed om målkuglens synlighed, gælder en uvildig persons afgørelse uden diskussion.

4. Hvis målkuglen ikke lander efter reglerne, er det det andet hold der skal placere målkuglen efter reglerne. 

I dettet tilfælde beholder holdet som først kastede målkuglen, retten til at kaste den første kugle.

 

§ 4

 

Hvis målkuglen ved udkastet stoppes af en spiller, et dyr eller genstand i bevægelse, er udkastet ugyldigt og skal tages om.

Selv om den første kugle, efter udkast af målkugle er spillet, har modstanderen stadig ret til at betvivle dens korrekte placering. Hvis placeringen viser sig at være ukorrekt, skal udkastet af målkuglen tages om, og den første kugle spilles om.

Hvis modstanderen også har spillet en kugle er målkuglen gyldig, og der kan ikke protesteres imod dens placering. 

 

§ 5

 

Målkuglen er tabt i følgende 5 tilfælde

1. Når den efter udkastet ikke befinder sig indenfor de grænser, der er beskrevet i §3

2. Når den under spillet flyttes til forbudt område. Når målkuglen rører grænsen til forbudt område er den spilbar. Den er kun tabt, når den HELT har passeret grænsen til forbudt område. Hvis grænsen markeres af en tråd, er målkuglen eller kuglen tabt, hvis deres hvilepunkt er udenfor tråden. Hviler målkuglen eller kuglen på tråden, er de ikke tabte. 

Vandpytter, hvor målkuglen flyder frit, betragtes som forbudt område.

3. Når den flyttede målkugle ikke er synlig fra cirklen, efter reglerne i § 3, selvom den ligger i tilladt område. Er målkuglen skjult af en kugle, regnes den dog ikke for tabt.

Man kan fjerne en kugle for at forvisse sig om, hvorvidt målkuglen er synlig eller ej (HUSK MARKERING)

4. Når den i spillets løb flyttes til mindre end 3 m fra udkast cirklen.

5. Når den i spillets løb flyttes og ikke kan findes.

 

§ 6 

 

Efter at målkuglen er kastet ud, er det forbudt spilleren at fjerne, flytte, trampe eller puste på sten, sand grene, løv eller andet som forefindes på banen. Dog må den spiller, der skal spille næste kugle, jævne et eventuelt hul, som den sidst spillede kugle har forårsaget. 

 

§ 7 

 

Hvis målkuglen i løbet af spillet er tabt, opstår der 3 muligheder.

1. Begge hold har kugler tilbage, omgangen spilles om

2. Kun det ene hold har kugler tilbage. Dette hold tildeles lige så mange point som det har kugler tilbage.

3 Begge hold har spillet alle kugler. Omgangen spilles om.

 

§ 8

 

Hvis en ramt målkugle stoppes af en tilskuer eller en spiller, lægges målkuglen tilbage på sin oprindelige plads. Kun markerede målkugler kan lægges  100% på plads. Er målkuglen IKKE markeret, spilles omgangen om. 

 

Kugler 

§ 9 

 

Den første kugle kastes af det hold der vandt lodtrækningen eller lå nærmest efter foregående omgang,

Spilleren må hverken bruge en genstand eller tegne en streg for at markere nedslagsstedet.

Når den sidste kugle spilles, må spilleren IKKE have en ekstra kugle i den anden hånd

Det er forbudt at fugte målkuglen eller kuglerne.

Hvis den første spillede kugle ender i dødt område, er det modstanderens tur til at kaste en kugle, og der forsættes efter tur indtil der er kugler på banen.

Hvis hold A spiller en kugle, og hold B derefter skyder den væk, således at begge kugler ryger ud i dødt område, er det hold B's tur til at spille igen.

Hvis der efter en spilleomgang ikke er kugler på banen, gives ingen point til nogle af holdene.

§ 10

I den foreskrevne tid (1.min) en spiller behøver for at kaste sin kugle, skal både tilskuer og spillere forholde sig stille. Modstanderen må IKKE gå, gestikulere eller gøre andet til gene for spilleren. Kun medspillere må færdes mellem målkuglen og udkastcirklen for at markere nedslaget.  

 

§ 11

En kastet kugle må IKKE kastes om. Imidlertid må man kaste en kugle om, hvis dens bane mellem cirklen og målkuglen hændelig bliver afsluttet eller ændret på grund af sammenstød med en kugle fra en andern bane, med et dyr eller en genstand i bevægelse, eller hvis målkuglens placering er ugyldig.

 

§ 12

En kugle er tabt,hvis den ruller eller kastes ud i forbudt område. 

Hvis grænsen er markeret med en snor, er kuglen først tabt når den helt har passeret snoren. se § 5.2

 

§ 13 

En spillet kugle som stoppes af en medspiller er tabt.

En spillet kugle som stoppes af en modspiller, kan efter spillerens ønske enten blive liggende, eller spilles om. 

 

Point og måling 

§ 14 

Målingen udføres af den, som sidst har kastet en kugle, eller af dennes medspillet. Uanset rangorden har en spiller dog altid ret til at måle efter. Uanset rangorden af den kugle der skal måles og tidspunktet i omgangen, kan en uvildig person spørges.

Dennes afgørelse kan IKKE appelleres. 

 

§ 15

Når en spilleomgang er afsluttet, er enhver fjernet kugle ugyldig, men mindre den forinden er markeret. Protester angående dette kan IKKE godkendes.

 

§ 16

Det hold, hvis ene spiller skubber til målkuglen eller en af de kugler, der skal måles, mister et eller flere point, alt efter situationen.

Hvis (dommeren) måleren ved måling rører eller flytter målkuglen eller en kugle, og hvis pointene efter gentagne målinger stadig tilfalder det hold, som oprindelig dømtes som vinder, dømmes så retfærdigt som der kan gøres. 

Det samme gælder, hvis pointene efter gentagne målinger ikke tilfalder det hold som oprindeligt dømtes som vinder.

§ 17

Når 2 kugler, en fra hvert gold, ligger i samme afstand fra målkuglen eller rører den, er omgangen uafgjort, hvis alle kugler er spillet.

Målkuglen tilfalder der hold, som vandt den foregående omgang.

Hvis kun det ene hold har kugler tilbage, spilles disse, og holdet får lige så mange point, som antal kugler nærmest målkuglen.

Hvis begge hold har kugler tilbage, skal det hold, der kastede sidst spille igen, derefter mostander holdet osv. skiftevis, indtil et af holdene tager point. Når kun det ene hold har kugler tilbage, gælder det foregående afsnit.

 

§ 17a

Indplacering

Holdene indplaceres efter følgende princip:

Der gives 2 point for vundet kamp, dette gælder både 2 sæts kampe og 3 sæts kampe.

Der gives 0 point for en tabt kamp.

I tilfælde af pointlighed mellem 2 hold, er det den indbyrdes kamp der er afgørende for den endelige placering.

I tilfælde af pointlighed mellem 3 eller flere hold er følgende prioritering afgørende for den endelige placering.

1.sætforskel

2.scoreforskel

3.hvis sæt/scoreforskel er ens, foretages lodtrækning.

 

§ 18

Ethvert fremmedlegeme, der har sat sig fast på målkuglen eller en kugle, skal fjernes før en evt. måling. (husk markering)

 

§ 19

Turneringens afslutning

Ved turneringsafslutningen er følgende regler gældende:

1. Alle kampe skal være afviklede en uge efter sidste spilledag, som er nævnt i programmet.

2. Kan et hold, pga. f.eks. sygdom, ferie, arbejde etc. ikke nå at afvikle sine kampe skal der omgående rettes henvendelse til petanque udvalget, med henblik på at få lavet en afviklingsplan angående de resterende kampe.

Kan holdet ikke afvikle deres sidste kampe (inden turneringsafslutnings datoen) tabes disse med 1-13.

3. Trækker et hold sig fra den løbende turnering gælder følgende :

Har holdet spillet 5 kampe eller derunder, udgår holdet helt af stillingsoversigten.

Har holdet spillet over 5 kampe indgår de indspillede point/scoren i den samlede stillingsopgørelse, dog således at de ikke spillede kampe regnes som tabte med 1-13.

Holdet kan ikke modtage nogen form for præmie ved turnerings afslutningen.

Holdet kan ikke rykke op i rækkerne, såfremt der spilles i flere rækker. 

 

§ 20 

Hvis en situation/hændelse ikke er nævnt i ovenstående regler/anvisninger gælder de internationale petanqueregler, dog med følgende undtagelser

1. Licens regler 

2. Straffe regler 

3. Danske tillægsregler

 

§ 21

Reglerne skal altid have et retvisende billede af petanque spillets udvikling.

Petanqueudvalget skal til alle tider holde sig orienteret med udviklingen af spillets regler og rette ovenstående ind derefter, samt offentliggøre disse på f.eks foreningens hjemmeside (www.rafs.dk) 

Reglerne træder i kraft omgående, efter vedtagelsen.

 

Således vedtaget på petanque års afslutningsmødet, Randers d. 18.september 2018.